Oplev Odsherred i hjertet af Valby

Anneberg KBH lokale

Anneberg KBH er et kompromisløst ishus, med god barista kaffe og vegetarisk take-away mad.

Vi bruger bæredygtige råvarer fra lokale producenter i Odsherred.

Flere økologiske fødevareproducenter har de sidste par år etableret sig i de smukke lokaler i Anneberg Kulturpark. Vi ønsker at skabe en hyggelig og stemningsfuld butik i København, med skønne produkter af højeste kvalitet fra Odsherred.

 

Isøre Is laver fantastisk lækker is, og butikken fungerer som et godt gammeldags ishus. Derudover bruger vi de øvrige fødevarer fra Anneberg, i vores udbud af mad og drikkevarer. Anneberg Kulturpark huser også kunstnere, og der vil være malerier og andet kunst at finde i butikken.

 

Vi tilbyder blandt andet tangsalater med friskhøstet tang, frugtvin med bobler og gammeldags desserter i glas. Utrolig lækker og dekorativ take-away mad, fyldt med smag. Vi bruger f.eks. dansk produceret tempeh, østershatte dyrket i kaffegrums, grøntsager i sæson og meget meget mere - kom ind og prøv de bæredygtige og spændende produkter.

Isen skulle gerne tale for sig selv. Kaffen er friskristet og nøje udvalgt. Bæredygtig take-away fyldt med smag og kvalitet. Og så får du det bedste fra Odsherred, lige her i København, hele året rundt.  Så kom og oplev butikken. og benyt vores ishus næste gang du leder efter god is. Vores is er f.eks. helt oplagt til et middagsselskab. Isen fås i vaffel, bæger eller to-go-boks. Softice, sundaes og mors hjemmebagte isvafler!

Anneberg KBH er støttet af LAG. 

LAG_foelgelogoer_1_dk.png